Zoneterapi og Fysiurgisk Massage
v. Kit Løvberg Madsen RAB, cvr 27432298

Zoneterapi er trykmassage af særlige reflekszoner på fødderne. Massagen aktiverer nervesystemets afslappende og normaliserende del og påvirker funktioner i hele kroppen. 


Zoneterapi kan bruges til behandling af mindre gener og symptomer og som supplement til lægens, fysioterapeutens eller kiropraktorens behandling. Zoneterapi kan ikke erstatte lægelig behandling. Hvis du har symptomer på sygdom, skal du altid søge læge, før du søger alternativ behandler.

Zoneterapiens grundlag er at skabe balance i kroppen og understøtte kroppens egne udrensende og helende funktioner.

Behandlingen starter med en grundig udredning af problemet, jeg forsøger altid at finde årsagssammenhængene i den enkeltes symptombillede. Selve behandlingen foregår på fødderne med brug af creme. Evalueringen af behandlingens effekt kan være vanskelig, men beror i vid udstrækning på dine egne iagttagelser mellem behandlingerne. Når det er relevant vil du blive bedt om at føre dagbog over f.eks. medicinforbrug, antallet af anfald eller andre direkte observationer. Jeg anbefaler, at man giver behandlingen en chance på tre behandlinger, før man vurderer om zoneterapi har en effekt på problemet. Føler du dig ikke overbevist efter tre behandlinger, skal du hellere forsøge en anden behandlingsform. Jeg hjælper gerne med vejledning.

Zoneterapi bruges ved mange slags lidelser og problemer i kroppen. Til de mere veldokumenterede hører spædbarnskolik, forstoppelse og hovedpine. Smerter i muskler og led, hormonelle problemer og problemer med immunforsvar og tilbagevendende infektioner har vi også gode erfaringer for, at zoneterapi virker på. Ikke alle mennesker reagerer lige godt på zoneterapi, men rigtig mange har god effekt af behandlingen.


 
 

 

Kort fortaltMassageZoneterapiOm behandleren
All Rights Reserved Zone-T